Podcaster
Jeg har været autodidakt podcaster siden 2020, udelukkende med fri og open source software, men tog det store kørekort i lydfortælling på DMJX i 2023. Mit eksamensprojekt var podcasten FåRk The System:
som, sjovt nok, handler om Fri og Open Source Software…
Jeg håber en dag at kunne lave flere lignende projekter - men mangler at få økonomien til det. Skriv gerne til mig, hvis du har nogle ideer (eller penge!).
Ressourcer:
Jeg har lært stort set alt hvad jeg ved og kan fra https://training.npr.org/2018/10/31/mixing/ + en masterclass med Rob Byers himself.
Jeg har også fået en hel del fra denne tegneserie:
og fra denne bog af en af de danske radiomænd:
… og så fra at prøve en masse selv, selvfølgelig.
Min podcasting-værktøjskasse
- Ardour
Jeg klipper, mixer og redigerer i Ardour, en vidunderlig, fuldt professionelt udstyret DAW (Digital Audio Workstation) der kører på både Windows, MacOS og GNU/Linux. Jeg har produceret omfattende podcasts, radioreklamer, radiodrama og videospeaks i Ardour.
Jeg beskriver mit Ardour workflow til podcasting her
- Studio-link
Til interviews over nettet, bruger jeg, studio-link som optager et lokalt spor hos begge deltagere + et remote, så man nemt kan synkronisere, samtidigt med at man slipper for digital støj og forsinkelse, hvis begge deltagere sender deres lokalt optagede filer til produceren.
- Mikrofoner og andet optageudstyr
- AT 8035 shotgun mic
- Sennheiser MD21 dynamisk
- Røde NT1a large diaphragm kondensatormikrofon
- Focusrite Scarlett 2i2 lydkort
- Zoom F4 field recorder
- Zoom H1n field recorder
- Zoom H4n field recorder
Af alt dette, bruger jeg mest min AT8035 fordi den er så alsidig i felten. Det er bla. sådan een "This American Life" har/havde som standard, og hvis det er godt nok til dem… Det tager ganske vist lidt tid at lære at holde den, så den ikke støjer på optagelsen, men bagefter er man flyvende.
Jeg optager mest med min F4 fordi den har de bedste preamps og tager løbende backup på to SD-kort.
Og så min NT1a til voice-over arbejde og speaks.
- AT 8035 shotgun mic